
Marchesi di Barolo 2020, Barolo
92
Pris: 289 kr.
Meny og CoopDrue: Nebbiolo
Nogle baroloer har en ligefrem inciterende duft. Denne udgave fra Marchesi di Barolo er en af dem. Blide blommearomaer omsluttes af viol, tørrede rosenblade, læder, tobakspung, cedertræ, urteblade, kamfer … Smagen domineres af sveske, blomme og lidt kirsebær i et varmt udtryk med venlige tanniner og en fornuftig syre.
En poleret vin. Veltillavet og absolut drikkemoden. Byder ikke på de store udfordringer, men sådan behøver det jo heller ikke altid at være. Jeg ville drikke den til lam eller dyrevildt.
Alkohol: 14 pct.