Domaine des Verchères, Pinot Noir 2017, Bourgogne
Pris: 100 kr.
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Pinot noir
Jeg har tidligere testet 2016-udgaven af denne bourgogne og noterede mig dengang et lidt stilket præg. I 2017’eren er det endnu mere fremherskende, og det trækker desværre vinen i den forkerte retning.
Duften bevæger sig i det grønne område med indslag af urter, stilk og syrnet mælk. Hele miseren gentager sig i smagen, hvor frugtnoter af brombær, boysenbær og kirsebær kæmper forgæves for at trænge igennem de stramme, stilkede og pebrede aromaer. For at være helt ærlig: Jeg savner noget charme og raffinement i denne jævnt kedelige bourgogne.
Alkohol: 12,5 pct.