Bosco Agostino, Volupta 2016 Superiore, Barbera d’Alba
Pris: 169 kr. (v/ 6 fl.)
www.jyskvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Barbera
Barbera i den tunge vægtklasse og nok bedst egnet til kraftige kødretter. Så spring pastaen og tomatsaucen over i denne omgang.
Varm – ja, nærmest likorøs – i duften med nuancer af blomme, kirsebær og mørk chokolade, men også et svagt grønligt stik. I munden ret fedmefuld. Her er tonsvis af chokolade og noter af både solbær, brombær og mørke kirsebær. Syren trænger sig tydeligt på, hvilket er ret typisk for barbera-druen. Jeg fornemmer i vinen også et strejf af vanilje, men med 15 måneder på fransk eg, kommer det ikke bag på mig. Jeg synes, denne Volupta lever fint op til sit navn, for den er faktisk ret … voluptiøs.
Alkohol: 15 pct.