Release, Cabernet Sauvignon 2014, Napa Valley
Pris: 800 kr.
kkwine.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Cabernet sauvignon
Bordeaux er det ikke, og det skal det heller ikke være. Men bornholmske Henrik Poulsens fortolkning af en napa cab leder i den grad tankerne hen på venstrebreds-virtuositet à la Pauillac Cru Classé. Produktionen er stærkt begrænset, så du skal være hurtig (og ved muffen), hvis du skal have fingre i denne elegante californier.
Særligt i duften risikerer du at blive bordeaux-forført. Cigarkasse, jord og læder i skøn kombination med diskrete solbær- og blommenoter. Ingen påtrængende vanilje her. I smagen fornemmes lidt mere fedme og varme, men syren dæmper den solmodne bærsødme, og der er ro på alkoholen. Efter seks år har tanninerne knap så megen magt, og hjørnerne er rundet af.
Flot, nedtonet cabernet, der snildt trækker fem af de store stjerner. Godt gået, Henrik!
Alkohol: 13,5 pct.