Big, Fat & Gutsy, Shiraz 2017, Arakoon, McLaren Vale
Pris: 140 kr. (v/ 12 fl.)
finewines.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Shiraz
Det er lidt af en basse, vi har fat i her. Vinen farver glasset mørkviolet og fører sig frem med en alkoholprocent på 15. Brændt og tæt i næsen. Dufter tungt af mørk kakao og sorte kirsebær og skriger på luft. Der sker ting og sager i glasset efter en time til halvanden på karaffel. Vinen folder sig ud med både sødme og bitterhed komprimeret i noter af chokolade og let indkogte, mørke bær – det hele pakket ind i polerede tanniner og en distinkt syre.
Skal du grille til sommer, er dette vinen til de barbecuemarinerede bøffer. 4 store stjerner.
Alkohol: 15 pct.