Preludio de Sei Solo 2019, Ribera del Duero
90
Pris: 279,95 kr. (v/ 6 fl.)
www.theis-vine.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Tempranillo
Nr. 2 vin fra den prestigefyldte bodega Sei Solo. En blæksort ribera-bamse, der oser af komprimeret, mørk bærfrugt, vanilje og kakaotung chokolade. Hertil kommer brombær, blåbær og solbær tilsat lidt brændte og jordede noter. I munden er vinen ungdommeligt stram og tæt præget af rå frugt, fad og vaniljesødme, men jeg fornemmer også en vis kølighed.
Fordi vinen stadig er i sit primære stadie, udfordres den bedst af rødt oksekød eller krydret lam. Men allerbedst vil den have af at blive gemt 4-5 år.
Alkohol: 14,5 pct.