Jean-Etienne Chermette, Les Micouds 2020, Morgon
Pris: 250 kr.
eriksorensenvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Gamay
Fin friskhed og blød, mørk frugt. Det er, hvad du får, når du skænker denne morgon i glasset og snuser ind. Aromaer af blomme, boysenbær og dugvåd skovbund strømmer dig i møde, og når du smager vinen, vil du opleve endnu mere blødhed kombineret med moden bærfrugt og en fint balanceret syre.
Vinen har knap så meget længde, og jeg savner noget mere morgon-power med jordede noter og et lille tannin-kick. Det hele bliver lidt for rundt og pænt. Jeg har svært ved at se gemmepotentialet i denne 2020’er.
Alkohol: 13,5 pct.