Castello di Verrazano, Riserva 2017, Chianti Classico
Pris: 200 kr. (v/ 6 fl.)
holtevinlager.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Sangiovese
Dufter til at begynde med af regntung nedfaldsfrugt. Herefter en kombinationen af konfiterede og syrerige bær. Der er kølige krydderurter – fortrinsvis mynte, salvie og timian – og lys chokolade. En spændende næse, der dog ikke helt indfrier forventningerne til smagen. Vinen fremstår mørk i udtrykket, kort i eftersmagen og med voldsomt mundudtørrende fadnoter, hvilket tyder på, at træet endnu ikke er tilstrækkeligt integreret i vinen.
Det hele bliver lidt stramt og overgjort. På overfladen en flot chianti, som imidlertid ikke helt har fundet balancen.
Alkohol: 14,5 pct.