Brotte, Marandy 2017, Saint Joseph
Pris: 160 kr.
skjold-burne.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Syrah
Det traditionsrige vinhus Brotte fremstiller vine fra det meste af Rhône – både i syd og nord. Denne sag fra det nordlige Saint Joseph lavet på ren syrah leverer det, du kan forvente af vinene fra dette distrikt. Og skal du spise lam i påsken, er Marandy den oplagte ledsager i glasset.
Tydelige toner af blåbær og brombær i næsen. Hertil kommer salte oliven, røg, fersk kød og en svag peberkrydring. Smagsmæssigt ret varm med noter af mørke bær, lakrids, urter og krydderi samt et syrligt ymerpræg. Vinen strammer en anelse til hen mod afslutningen, og således kan ingen være i tvivl om, at vi har fat i en ægte nordrhône-syrah.
Alkohol: 13 pct.