Domaine de Valmoissine, Pinot Noir 2016, Maison Louis Latour, Var
Pris: 79 kr. (v/ 12 fl.)
www.laudrup.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Pinot noir
Provence-pinot hænger ikke ligefrem på træerne, så når bourgogne-huset Louis Latour har valgt at lave vin i den varme Var-region, spidser jeg da lige munden en ekstra gang. Hvordan mon det spænder af? Ret godt, lyder mit svar. Men de har også haft nogle år til at øve sig i. Projektet har udviklet sig siden slutningen af 1980’erne og demonstrerer, at bourgognemetoderne også er anvendelig i andre regioner af Frankrig.
Varm i duften, men alligevel med en snert af noget burgundisk. Brombær, kirsebær, krydderier og lidt ristet fad. Smagen har ligeledes varme og spicy toner – og heldigvis også en pinot-lethed og -syre, der hiver alle jammy elementer ud af vinen. Giver mangt en pjasket bourgogne baghjul og er uhyggeligt tæt på de fem stjerner. Drik den til grillet fisk eller fjerkræ.
Alkohol: 13,5 pct.