Acústic, Vinyes Velles Nobles 2019, Montsant
89
Pris: 125 kr. (v/ 6 fl.)
eriksorensenvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Frisk og krydret sag fra området Montsant, der grænser op til det mere kendte Priorat. Næsen har indslag af hindbær og kirsebær samt en svag fadnote, der giver tørhed i duften. Rar i munden. Rund og særdeles frugtig med et beskedent syrebid. Hindbærnoterne tager teten efterfulgt af kirsebær og boysenbær.
De 15 pct. alkohol hører til i den tunge ende, og selv om de ikke er videre mærkbare, kan vinen hen imod slutningen føles en anelse heavy. En god idé vil være at drikke vinen let afkølet. Det tager toppen af alkoholen.
Alkohol: 15 pct.