
Dominio de Atauta, Dos Fincas, Edición Especial 2021, Ribera del Duero
93+
Pris: 450 kr.
eriksorensenvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Tinto fino
Duftnoterne brager ikke ligefrem op af glasset. Nuancer af brombær, blåbær, solbær og tørrede urter anes dog. Mundfornemmelsen er raspende og robust med indslag af brombærcoulis, konfiterede kirsebær og en snert af mokka. Fadpræget i form af træ og vanilje mærkes tydeligt – ikke mindst i eftersmagen, som har rigeligt med krydrede og tørre tanniner. Stor vin i et tidligt stadie af sin udvikling.
Sådan en sag skal bankes på plads af en velmarmoreret steak eller en fedtdryppende lammekølle. Alternativt kan du lægge den på hylden i en 5 års tid.
Alkohol: 14,5 pct.