Parada de Atauta 2020, Ribera del Duero
91
Pris: 275 kr.
eriksorensenvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Tinto fino
Har du planer om at stege en godt krydret lammekølle eller måske braisere en oksebov, er her vinen, der tager godt imod både krydring, kraft og fedt. Ret så heftig med en let sødme – dog fint reguleret af syren i vinen.
Tung, mørk frugt hænger i duften. Der er nuancer af koncentrerede brombær og kirsebær i samspil med kakao og vanilje samt et anstrøg af visne blade. Mundfornemmelsen er hed og tør. I smagen chokolade, brombær, solbær og en snert af piratrom. En seriøst ribera-udgave.
Alkohol: 15 pct.