Massimo Rivetti, Froi 2017, Barbera d’Alba Superiore
Pris: 89,95 kr. (v/ 6 fl.)
www.jyskvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Barbera
Et af barbera-druens kendetegn er dens høje syreindhold. Det forplanter sig i vinen og skal helst opvejes af noter af moden bærfrugt og en vis afrunding fra fadlagring. Denne udgave fra Rivetti har imidlertid ikke set skyggen af eg, og det kan forklare den ret skarpe syreprofil.
I duften sursøde kirsebær, syrnet mælk, timian og salvie. I smagen er der god dybde med indslag af sødmefulde mørke bær og chokolade, men også en markant syre, der bliver hængende i munden. Det giver friskhed, og det er fint. I det lange løb bliver det dog lige lovlig … ja, surt. Drik vinen til tomatbaserede retter. Det skulle gerne give det rette modspil.
Alkohol: 14 pct.