Celeste, Crianza 2016, Pago del Cielo, Ribera del Duero
Pris: 129,95 kr.
SuperBrugsen og KvicklyDrue: Tinto fino
Der findes næppe mange afkroge af den iberiske halvø, hvor Torres-familien ikke har etableret sig med vinmarker i større eller mindre målestok. Således også i Ribera del Duero, hvor man i en årrække har fremstillet Celeste-serien – her i crianza-udgaven, der har lagret 12 måneder på henholdsvis amerikansk og fransk eg og derefter yderligere et år på flaske.
Stadig ungdommelig i udtrykket med en smule stramhed og knap så megen frugtighed i duften. Noter af solbær, brombær og mørke kirsebær samt en anelse lakrids og kold kaffe udgør smagsprofilen. Afslutter med et gedigent tanninbid. Spis kød til.
Alkohol: 14 pct.