Chateau La Croix de Gay 2014, Pomerol
Pris: 347 kr.
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Merlot og Cabernet franc
2014 ligger efterhånden nogle år tilbage, og da der er ikke er tale om en af de store, gemmeværdige bordeaux-årgange, skulle man tro, at denne pomerol var helt køreklar. Det er den ikke. Den skal i hvert fald luftes godt, før du kan nærme dig den. Tanninniveauet er højt, og vinen har det nok bedst som ledsager til en gang dyrevildt, der absolut ikke må være for tørt.
Duften har mørke, dybe toner. Den er stram i betrækket med elementer af fugtig skovbund, brombær, blomme og peber samt en snert af tørre kviste. I munden er der god fylde og tæthed, rå frugtkoncentration og et animalsk islæt. Gem den et par år.
Alkohol: 13,5 pct.