Chateau Haut Ferrand 2012, Pomerol
Pris: 222 kr.
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Merlot og Cabernet franc
Uigennemsigtig i glasset og med en udpræget mørk pomerol-næse præget af sorte blommer, kogechokolade, muld, tørrede urter og læder. Alderen fornemmes svagt. Masser af mundfylde. Vinen er tæt og dyb, nærmest tygbar. Noter af kødglace, konfiterede solbær og brombær, oliven og skråtobak er tæt på en smagseksplosion. Jeg savner dog lidt mere længde.
God, klassisk bordeaux. Den oplagte vin til vildt – eksempelvis sommerbuk.
Alkohol: 13,5 pct.