Ams Stram Gram, L’Epicurius 2018, Création Calmel & Joseph, Pays d’Oc
Pris: 69,95 kr. (v/ 6 fl.)
www.andrupvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Petit verdot og Malbec
Så ung, så ung, men allerede forbløffende drikkeklar. Denne sydfranske 2018’er, lavet på den lidt spøjse druesammensætning petit verdot og malbec, har kun fået tre måneder på ældre fade, så her får vi fuldt skrald på frugten.
Mørke bær, blomme, granatæble og en dusk krydderurter ulmer i glasset. I munden livlige tanniner, som matcher den sorte frugt og antyder et vist lagringspotentiale. Men drik rask væk vinen nu og nyd de primære noter af rå frugt frisk fra fad.
Jeg kunne godt have ønsket lidt mere dybde, men på den anden side – hvad kan man forlange for en 70-kroneseddel?
Alkohol: 14 pct.