Le Bine 2019, Campagnola, Valpolicella Classico
Pris: 80 kr.
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Corvina og Rondinella
Ung og lettere animalsk sag fremstillet på lokale druer, hvoraf en mindre del er tørrede og pressede, hvorefter mosten er tilsat ved andengæringen. Duften klart sjovere end smagen. Mørke kirsebær, svesker og tørrede urter – primært timian, salvie og basilikum – og et hint af chokolade. I munden stram, syrerig og mælket med noter af skovbær-yoghurt.
Vinen forekommer ung og ufærdig. Flasken er hyggelig, men indholdet … hmmm. Den skal nok lige have et år mere, før den kvalificerer sig til en bedre score. Vælg i stedet 2018’eren, som vinhandleren også har på hylden.
Alkohol: 13 pct.