Catena Zapata, Malbec Argentino 2013, Mendoza
Pris: 599,95 kr. (v/ 6 fl.)
www.philipsonwine.comLink til vinen hos forhandler.
Drue: Malbec
Her må jeg lægge mig fladt ned. Argentinsk malbec bliver bare ikke bedre end denne luksusudgave fra Catena. Niveauet er tårnhøjt med en tæthed og en koncentration, som kun opleves i de største bordeaux’er og vine fra Napa Valley.
I næsen får du utallige lag af mørke, modne bær, kærnemælk, mynte, mentoltobak og noget pirrende animalsk. Smagen er fedmefuld og intens og rummer stor frugtrigdom fra indkogte solbær og blomme samt en overflod af chokolade i et kontrolleret sødmeudtryk. Fem store stjerner.
Alkohol: 14 pct.