Hubert Brochard, Les Collines Blanches 2019, Sancerre Rosé
Pris: 140 kr. (v/ 6 fl.)
eriksorensenvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Pinot noir
Sancerre i Loire har en stolt tradition for at fremstille friske og sprøde rosévine på pinot noir-druen. Denne version lever fint op til renomméet med sine raffinerede og mineralske nuancer af røde bær, citrus og kalk. Smagen er overraskende vinøs. Det er pinot noir i fuld udfoldelse, og selv om vinen fremstår sprød og frisk, rummer den også en pæn dybde båret frem af modne jordbær- og ribsnoter.
Jeg ville drikke den til røde skaldyr – og knap så kølig som de gængse roséer.
Alkohol: 13 pct.