Nature Secrète 2018, Plaimont, Saint Mont
Pris: 59,95 kr. (v/ 12 fl.)
www.philipsonwine.comLink til vinen hos forhandler.
Druer: Tannat, Cabernet sauvignon og Pinenc
Ikke alle druetyper er lige velegnede til rosé-produktion, og gang på gang bliver jeg overbevist om, at cabernet sauvignon, som jo kan frembringe de skønneste rødvine, falder knap så heldigt ud i rosé-sammenhæng. Forklaringen er formentlig, at druen er temmelig tanninrig. Og i kombination med tannat, som (det ligger næsten i navnet) ligeledes er høj på garvesyre, går det for alvor galt.
Denne økologiske vin fra Gascogne i det sydvestlige Frankrig har præcis det tanninbid, som jeg ikke mener hører hjemme i rosé. I duften lidt kogte jordbær, og smagsmæssigt en tam omgang med syntetiske noter af vingummi.
Jeg tabte interessen efter et enkelt glas.
Alkohol: 12 pct.