Saint Clair, Sauvignon Blanc 2016, Marlborough
Pris: 135 kr. (100 kr. v/ 6 fl.)
www.bichel.dkDrue: Sauvignon blanc
Der bliver lavet meget ligegyldig sauvignon blanc i New Zealand, men når man så støder på en flaske, der virkelig viser, hvad der kan lade sig gøre på de kanter, er det en ren fornøjelse.
Producenten Saint Clair opererer på et højt niveau, og det mærkes allerede i deres basis-sauvignon, som emmer af hyld, grape, lyse ribs, blomstrende marker og kalk. Aromaerne folder sig fuldstændig ud i munden med nuancer af citrontimian, hyldebær og grapefrugt. Saftigt, sprødt og tørt – og med en flot balance mellem syren og sødmen i frugten.
Denne vin kalder på fjordrejer med mousselinesauce eller store, nykogte krabber.
Alkohol: 13 pct.