Hitching Post, Perfect Set, Pinot Noir 2011, Hartley Ostini, Santa Rita Hills
Pris: 299 kr.
www.gobivin.dkDrue: Pinot noir
Navnet er legendarisk – især for fans af vinfilmen ”Sideways”, hvor der bliver drukket rigelige mængder af Hitching Post. Druerne kommer fra fire forskellige marker omkring Santa Barbara i californiske Central Valley, men legendarisk eller ej, så skuffer årgangen her en anelse.
Der er meget konfiteret frugt og sveske i smagen, og i stedet for de lyse bær, som bør kendetegne en god pinot noir, er her mere tale om (ærkefjende-druen) merlots blommede noter.
Så her betaler man mere for navnet end for kvaliteten, og vinen lander kun på de tre og en halv stjerner.
Drue: Pinot Noir
Alkohol: 13.7 pct.