
Château Piada 2012, Sauternes
Drue: Semillon blanc
Pris: 199,95 kr. (109,95 v/ 12 fl.)
Florlet sauternes med markante toner af kokos, fersken, abrikos og ædelråd. I den elegante, søde vin er fedmen konge, men på forunderlig vis bibeholder Piada en kærkommen friskhed (vel at mærke, når den serveres ved maks. 7 grader).
Yderst sjældent, at man får sauternes, der er til at betale, men går man sammen med nogle venner og køber 12 styk, koster den kun lige over en hund flasken, og det er en meget skarp pris på denne sublime og søde franskmand.
God til skimmelost og bærdesserter med råcreme.
Drue: Semillon blanc
Alkohol: 13,5 pct.