Alloy, Double Pass, Chardonnay 2016, South Australia
Pris: 64,95 kr. (v/ 6 fl.)
www.vinmedmere.dkDrue: Chardonnay
For at give vinen mere sødme og krop har producenten bag denne sydaustralske chardonnay valgt delvis at anvende let tørrede druer, som har mere koncentrerede aromaer.
Resultatet er en vin, som i næsen fremstår sødligt tropisk. Her er duft af mango, honningmelon, fersken, vanilje og en snert af muskatnød, og i smagen mærkes sødmen endnu mere markant i en heftig, fad/vaniljekrydret offensiv med nuancer af syltede ferskner og lidt ananas og citrus. Pæn længde.
Vinen er lige rigeligt til den søde side efter vores smag, men et acceptabelt glas til kylling i karry eller en club sandwich.
Alkohol: 13,5 pct.