Eulalie 2010, Château de Cénac, Cahors
Pris: 149,95 kr.
www.vinmedmere.dkDrue: Malbec
De kan stadig noget med malbec-druen i Cahors, og har man hår på brystet, er dette en udfordrende vin at gå om bord i.
Duften er vildt provokerende: Stald. Mødding. Sortfodsskinke. Overmoden banan. Tobak … Ja, vi kunne blive ved. Vinen udvikler sig hele tiden i glasset. Og når man får den i munden, bliver den nærmest endnu mere dyrisk. Abegrotte er et af de ord, der falder os ind. Samtidig er frugten lækkert blommet, og fordi den har noget alder på sig, er vinen relativt imødekommende.
Men nej – det er ikke en vin for alle. En krogmodnet bøf klarer akkurat udfordringen.
Alkohol: 13,5 pct.