Hollywood-stjernernes luksus-rosé solgt i kopi-udgaver.
Power-parret Angelina Jolie og Brad Pitt er blevet ofre for deres egen succes. For tre år siden investerede de 325 millioner kr. i den provencalske vingård Miraval, og selv om deres navne kun står med små bogstaver på etiketten, rygtedes det hurtigt, at rosévinen i den karakteristiske buttede flaske var markedsført af et af filmbranchens hotteste par.
Særligt i Kina, hvor forbruget de senere år er tordnet i vejret, betyder den slags prestigeprodukter noget. At kunne give en flaske Jolie-Pitt vin som gave viser, man har styr på tingene, og det varede ikke længe, før svindlere så en fidus i at forfalske vinen, som i originaludgaven var udsolgt på ingen tid og ikke til at opdrive i hele Kina.
Hvor omfattende vinsvindlen er, er endnu for tidligt at sige, men ifølge avisen The Independent har domænet med 2014-årgangen af Château Miraval forsøgt at sikre sig på alle mulige måder mod forfalskning – bl.a. ved at indgravere flaskerne på en særlig måde.
Seneste årgang af den celebre rosé er netop blevet frigivet, men vinen fås stadig kun i 2013-udgaven herhjemme. Et lækkert glas til skaldyrretter, antipasti eller bare som aperitif. Pris: 139,95 kr. v/ 12 flasker.
Se mere på: http://www.philipsonwine.com/default.aspx?p=24&sku=44201213