
Vasse Felix, Chardonnay 2024, Margaret River
93
Pris: 250 kr. (v/ 6 fl.)
www.bichel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Chardonnay
Luksus-chardonnay fra det vestlige Australien. Duften giver mindelser om stor bourgogne … og så alligevel ikke. Mineraliteten er ikke til at tage fejl af, men fadpræget forekommer særdeles diskret.
I duften aromaer af citronbolsjer, gule stenfrugter, kamilleblomst og klippesten. Virkelig indbydende. En gedigen syre – primært i form af citrusnoter – dominerer smagsoplevelsen. Fadet er velintegreret, og vinen har flot struktur og en lækker eksotisk tone.
Alkohol: 13,5 pct.