Château Pesquié, Terrasses 2013, Ventoux
Pris: 69,95 kr. (v/ 12 fl.)
www.philipsonwine.com2013 var ikke nogen vellykket årgang i det sydlige Rhône, og derfor skal man ikke forvente mirakler, når man åbner en flaske fra det år.
Vinene fra Château Pesquié i Ventoux ligger normalt på et højt kvalitetsniveau, men det lykkes ikke helt at nå derop med denne Terrasses lavet på druerne grenache og syrah, hvoraf ca. en tredjedel har ligget på eg.
Dufter en anelse rustikt og pruttet til at begynde med. Mørke kirsebær bryder igennem og bliver næsten likøragtige. Saftig, men også lidt stram i munden, hvor mørke bær, lakridsrod og cayennepeber dominerer. Eftersmagen forekommer lettere grenet, og det hele slutter en smule tørt.
Alkohol: 14 pct.