Jèma 2013, Cesari, Corvina Veronese
Pris: 200 kr.
meny.dkDrue: Corvina
Corvina er den væsentligste drue i produktionen af de røde vine fra Valpolicella. Som regel optræder den i selskab med andre lokale druetyper som rondinella, molinara og corvinone, men i Jèma får du den i ren form og fadlagret i ca. 18 måneder. Ingen tvivl om, at vinen har amarone-træk. Sødmen er dog væsentligt nedtonet, og en vis tørhed fornemmes i afslutningen.
Let støvet i duften med noter af kirsebærlikør, blomme og god kakao. En fin kirsebærsyre holder smagen i et godt greb og dæmper sødmen trods en eksplosion af chokoladearomaer. Jeg ville nok foretrække at nyde denne vin til et stykke blåskimmelost.
Alkohol: 13,5 pct.