Roccolo del Lago, Corvina 2017, Veronese
Pris: 110 kr.
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Corvina
Skabt på senthøstede druer – og så er jeg straks på vagt. Ingen grund til bekymring dog, for producenten har fuldstændig styr på balancen i sin vin og havner ikke i den fælde, det kan være, at give los på restsødmen.
Duft af kirsebær, blåbær, tørret urt og syrnet mælk. Varm i munden, men en fin syre holder vinen på sporet og giver plads til lækre, lyse og mørke frugtnoter – fortrinsvis kirsebær. I finishen et klædeligt strejf af kernebitterhed. Velegnet til pastaretter med tomat, men magter også lidt kraftigere kødretter. En god og gedigen italiener.
Alkohol: 14 pct.