Domaine Chofflet Valdenaire 2017, Givry
Pris: 145 kr.
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Chardonnay
Hvidvinene fra Côte Chalonnaise har måske ikke samme elegance som dem fra det nordligere Côte d’Or. Til gengæld forekommer de heller ikke så bastante og solmodne som vinene fra syd i Maconnais. Ofte kan du gøre gode køb fra denne del af Bourgogne-regionen, og dette er et af dem.
Denne givry dufter af sødmefulde æbler, citrus, anis og en snert af orange frugt. I munden er den frugtig og fyldig med pæn dybde og nænsomme noter af æble, ananas og citrus. Den har god syre og et pikant anispræg. Et meget balanceret glas, som kan drikkes til de fleste retter med fisk eller fjerkræ – også med fede saucer. Prøv f.eks. til kylling i estragon.
Alkohol: 13 pct.