Aqua di Venus 2019, Ruffino, Toscana
Pris: 125 kr. (v/ 2 fl.)
meny.dkDruer: Syrah, Sangiovese og Pinot grigio
Den toscanske vingigant Ruffino har naturligvis også en rosé på menuen. En ganske elegant en, som egner sig fortrinligt til lette salater og retter med røde skaldyr.
Super delikat i duften med afdæmpede noter af ribs, litchifrugt og hvid fersken. Vinen har en let syre og mineralitet og folder sig flot ud i munden. Her er indslag af lyse kirsebær og umodne jordbær og ganske pæn længde. Min eneste anke er, at den slutter en anelse metallisk og tørt.
Alkohol: 13 pct.