Chanin Wine Company, Pinot Noir 2015, Sanford & Benedict Vineyard, Santa Rita Hills
Pris: 499 kr. (v/ 6 fl.)
finewines.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Pinot noir
Hovedpersonen Miles i kultfilmen ”Sideways” ville nok være faldet i svime over denne santa barbara-pinot. Det gør jeg ikke helt, men jeg anerkender vinens kvaliteter og slubrer den i mig i syndige slurke. Udtrykket er tydeligt californisk – dog uden at blive for slikket.
Vinen har en lækker burgundisk jordbær-/kirsebærnæse. Den er svagt sødmefuld i duften med toner af kvas og fugtig underskov samt lidt tørret timian og salvie. I munden en let sødme på grænsen til jammy, men krydringen og syren hjælper den på rette vej. Et rigtigt mums glas.
Alkohol: 13,5 pct.