Abel Jobart, Brut Millésime 2014, Champagne
Pris: 200 kr.
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Chardonnay og Meunier
Skulle du få lyst til et godt glas champagne i utide (og hvornår er det ikke det?), kan jeg kun anbefale denne unge vintage-udgave fra Abel Jobart. Der er masser af udvikling i vinen, men den er dæleme også dejlig at drikke nu.
Livlig mousse og nobel næse med indslag af let gæret æblemost, kridt og kalk, tørrede tranebær og brøddej. I munden ganske pæn dybde og en syre, der er i fin form. Smagsnoter af saftige æbler, æblegelé og citrus gør denne friske, sprælske og mundrensende champagne til en lyksalig oplevelse på en tirsdag aften.
Alkohol: 12 pct.