Bouchard Père & Fils, 1. Cru Vigne de l’Enfant Jésus 2018, Beaune-Grèves
Pris: 795 kr. (v/ 2 fl.)
eriksorensenvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Pinot noir
Det lille jesusbarn har lagt navn til en ældgammel monopolmark i Beaune, hvorfra druerne til denne berømte vin høstes. Kvaliteten har været svingende gennem årene, men Bouchard ser nu ud til at have fået styr på tingene, hvilket denne 2018’er til fulde demonstrerer.
Duften er mørk og voluminøs med aromaer af kalvefond, kirsebær og blomme. Smagen virker voldsomt koncentreret for en pinot noir-vin. Her er tale om total modenhed! Intense noter af sorte kirsebær og hindbær og sveskeblomme pakkes ind i finsk lakrids, chokolade og et fint strejf af urter. Er det overhovedet bourgogne? Ja, det kan du bande på, det er. I love it!
Alkohol: 13,5 pct.