Damilano, Arneis 2020, Langhe
Pris: 140 kr.
www.vinslottet.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Arneis
Arneis er normalt en ganske aromatisk drue – ikke mindst i duften, som ofte kan have et sødmefuldt udtryk. Det gælder dog ikke denne vin, der har skruet ned for det frugtige og i stedet slår på det mineralske.
Lidt gul stenfrugt og en snert af citrus fornemmes i duften, og smagen er frisk og citruspræget med indslag af hvid fersken, umoden melon og litchi. En ren og stringent hvidvin, der egner sig fortrinligt til de fleste fiskeretter uden for tunge saucer.
Alkohol: 13,5 pct.