Reverdito, Nascetta 2020, Langhe,
Pris: 115 kr. (v/ 6 fl.)
eriksorensenvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Nascetta
Den grønne nascetta-drue er et rent piemontesisk fænomen og var tæt på at uddø, indtil velmenende producenter valgte at puste nyt liv i den. Det har afstedkommet en stadigt voksende produktion af hvide vine, der på forskellig vis udtrykker nascettas karakteristika.
Reverditos udgave hælder til den mere simple og frugtsvage stil. Duften er ret neutral med en smule citrus og en let røget tone. I munden ren og mineralsk, men igen er det svært at fornemme frugten ud over lidt citrus, som bliver hængende i svælget. Kan drikkes til alskens fisk og skaldyr uden at gøre skade. 3½ stjerner.
Alkohol: 13 pct.