Vignolo 2020, Vinding Montecarrubo, Terre Siciliane
Pris: 550 kr.
www.bichel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Syrah
Kun godt 3000 flasker er produceret af denne rene syrah fra danske Peter Vinding-Diers’ sicilianske vingård. At klimaet på de kanter er varmt, kommer vi ikke udenom, og det mærkes i vinen, hvis sødmeniveau er lige højt nok efter min smag.
Svesket og varm i duften med indslag af brombær, chokolade og hasselnød. I munden nærmest fedmefuld. Smagen har noter af meget modne, mørke bær og varm kakao samt et let tanninbid i afslutningen. Vinen balancerer på kanten af jammy med en ikke helt tilstrækkelig syre.
Alkohol: 14 pct.