Alban Vineyards, Patrina, Syrah 2019, Edna Valley
Pris: 600 kr.
kkwine.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Syrah
Californiske Alban Vineyards har med succes valgt at producere vine udelukkende på rhône-druer. Men når vi tager fat i en syrah-bamse som Patrina, hersker der trods alt ingen tvivl om, at vi er i Californien – ikke Rhône. Og sådan bør det også være.
Næsen tonser derudaf med lakridsrod, koncentreret mørk bærfrugt, lidt urter, lavendel og syrlig, røget pølse. Vi er med andre ord stadig i rhône-sporet. Smagsmæssigt sker der imidlertid noget. Sødladne, modne solbær, brombær og sorte kirsebær kombineret med krydderihylde og et drys af peber fylder munden i et saftigt smagsbombardement og kalder på fedtmarmoreret kød fra grillen.
Alkohol: 14,2 pct.