Domaine de Bellene, Vieilles Vignes 2020, Saint-Romain
91
Pris: 299,95 kr. (v/ 6 fl.)
www.theis-vine.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Chardonnay
Saint-Romain bliver let overset i omtalen af god hvid bourgogne. Det er lidt synd, for sandheden er, at der fremstilles ganske fortrinlig vin i dette område, der grænser op til de mere kendte distrikter Volnay og Auxey-Duresses.
Denne udgave fra vinmageren Nicolas Potel har i hvert fald en del at byde på: Duften lægger ud med et potpourri af kamilleblomster, æblegelé og lemon curd. Munden er fyldig, og syren sikrer den nødvendige sprødhed. Noter af gule bær, friskpresset æblemost og citrus afrundes af en delikat stenet mineralitet. En frisk sag med et prisværdigt lavt alkoholniveau: Bare 12 pct.
Alkohol: 12 pct.