Krohn, Colheita 2005, Porto
93
Pris: 250 kr.
eriksorensen.vinLink til vinen hos forhandler.
Druer: Touriga nacional, Touriga franca og Tinta roriz m.fl.
Er du ligesom jeg fan af tawny port, bør du ikke gå glip af denne 17 år gamle Krohn-juvel. Modnet på fad og først tappet på flaske i 2021. Elegant og stringent.
I næsen fint oxiderede noter, men først og fremmest en duftoverflod af mørk karamel, bitter grøn valnød, hvid peber, citrus og orangeskal. Hed, fyldig og intens med smag af puddersukker, nødder, tørret frugt og tobak. Server denne veludviklede port til lagret parmesan, comté eller stilton – og som dessertvin til crème caramel eller nøddetærte.
Alkohol: 20 pct.