Viu Manent, Reserva Cabernet Sauvignon 2020, Valle de Colchagua
86
Pris: 45 kr. (v/ 6 fl.)
www.philipsonwine.comLink til vinen hos forhandler.
Drue: Cabernet sauvignon m.fl.
Duft af sødmefulde solbær og brombær og lidt ristede fadnoter – ja, så er vi i gang … Men her stopper festen så også, for smagsmæssigt er der ikke det store at hente i denne chile-cabernet, som ganske vist er professionelt skruet sammen, men i det store hele ikke bidrager med andet end lidt solbær i kort snor.
En ung, hurtigmodnet vin uden fejl og uden finesse. Du kan med sindsro servere den til en gang hakkedrenge, men forvent ikke mirakler.
Alkohol: 14 pct.