Malbec du Prince de Danemark 2022, Côtes du Lot
88
Pris: 99 kr. (v/ 2 fl.)
www.hjhansen-vin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Malbec
Salig prins Henriks vinslot i Cahors har efterhånden – også i hans levetid – fået så meget styr på produktionen, at vinene herfra faktisk tages seriøst i dag. Dette er en ganske glimrende fortolkning af den lokale malbec-drue, når den anvendes til fremstillingen af rosé.
I næsen får du florale aromaer og nuancer af sarte røde bær. Ribs og granatæbler er det første, der falder mig ind. Smagen har medium dybde med noter af grønne jordbær og peach melba yoghurt, der tilfører et strejf af mælkesyre til mundfornemmelsen. En ukompliceret, letdrikkelig rosé, du kan nyde uden mad eller til sommerlige salater.
Alkohol: 13 pct.