Eremo San Quirico 2015, Nativ, Irpinia Campi Taurasi
Pris: 149 kr. (v/ 6 fl.)
www.andrupvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Aglianico
Aglianico betegnes undertiden som Syditaliens svar på nebbiolo – bedre kendt som barolo-druen. I dette tilfælde kan sammenligningen næppe være mere forkert. For er der noget, aglianico-vinen Eremo San Quirico ikke minder om, så er det barolo.
Her har vi at gøre med en heavy, sødmefuld syditaliener, som både i duft og smag buldrer deruda’ med nuancer af syltede kirsebær, blommekompot, vanilje og chokolade. Ganske mørk og parfumeret og uden det garvesyrebid, man møder i barolo-vinene.
Jeg er opmærksom på, at netop denne type vin har et stort publikum herhjemme, men må erkende, at jeg ikke er fan. Dertil er vinen for sød. Det hjælper dog lidt, hvis den køles ned til 15-16 grader.
Alkohol: 14,5 pct.