Abel Jobart, Brut Réserve, Champagne
Pris: 180 kr. (v/ 12 fl.)
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Meunier og Chardonnay
Som regel skal du betale over 200 kr. flasken, før du får rigtig interessant champagne i glasset, men undertiden kan du være heldig at støde på en lille perle, som prismæssigt lægger sig i underkanten af det ekstravagante. En sådan flaske er denne nonvintage-udgave fra producenten Abel Jobart i Montagne de Reims.
I glasset en livlig mousse. I duften svagt ristede noter, nedfaldsæbler og lidt kridt. Smagen bevæger sig over i saftige røde æbler understøttet af en kalket tørhed og lidt citrus/orange i eftersmagen. Et glimrende glas, som qua ikke mindst prisen ender på fem stjerner. Drikkes som aperitif eller til lette fiskeforretter.
Alkohol: 12 pct.