Maron, Appassimento (uden årgang), Vino Rosso d’Italia
Pris: 129 kr. (69 kr. (v/ 6 fl.)
www.gallovini.dkDruer: Primitivo og Negroamaro
Det er næppe en tilfældighed, at denne vin har fået navnet Maron. Det kunne jo godt lyde lidt som amarone, og selv om vi her er i Syditalien og ikke i Veneto, er vinen skruet sammen på nogenlunde samme måde. De modne druer tørres, inden de presses, vinificeres og lagres på fad.
Resultatet er ikke helt skævt. Druerne er de lokale primitivo og negroamaro, men det lykkes fint at skabe amarone-illusionen i både duft og smag.
I næsen fornemmes søde røde kirsebær og blomme, et nip peber og tørrede urter. Smagen er til den søde side i retning af blommekompot og vanilje. Også lidt grønne urter, som giver en smule friskhed. Syren holder med nød og næppe og tilfører struktur til vinen.
Udmærket pizzavin.
Alkohol: 14 pct.