40 y tantos, Crianza 2012, Indi Wines, Bierzo
Pris: 149,95 kr. (v/ 6 fl.)
www.vinmedmere.dkDrue: Mencia
Mencia-druen, som dyrkes i Bierzo i det nordvestlige Spanien, kan være et interessant bekendtskab, når den dyrkes og vinificeres med omhu – dvs. ved lavt udbytte og i en saftig, lidt upoleret stil, der afspejler området, hvor den gror.
Dufter brændt med noter af stald, bacon og chokolade. Frugten er dyb og mørk med et køligt mineralsk strejf. Brombær og hyldebær fylder godt i munden og understøttes af rå mængder kakao og et tvist af vanilje.
Vinen har en let, men balanceret sødme og solide, afsluttende tanniner. Spændende glas.
Alkohol: 14,5 pct.