
House of Somms, Cuvée Rugir, Chardonnay 2024, Elgin
89
Pris: 249 kr.
lbv.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Chardonnay
To top-sommelierer er gået sammen om at udvælge/kreere vin i Sydafrika. Inspirationen kommer fra Frankrig, og det har bl.a. resulteret i denne chardonnay.
En let parfumeret vin. Nærmest gul i glasset med oxiderede toner og nuancer af kvæde, nedfaldsæbler og citrus. Fedmefuld i munden og klart til den tunge side. Fadpræget er umiskendeligt – primært i form af vanilje. Frugten går i retning af søde æbler og fersken. Syren er dog i behold, men det oxiderede præg hænger på en eller anden måde ved. En kende for svulstig efter min smag, men bestemt ikke et dårligt glas.
Alkohol: 13 pct.